Almindelige spørgsmål

 Nedenfor finder du svar på de mest almindelige spørgsmål. Finder du ikke svaret her eller under Kundeservice og vilkår, er du hjertelig velkommen til at kontakte os!

Jeg har glemt min adgangskode


Bestilling


Rabatter

 

Leveranse


Sortiment


For opdrættere


Øvrige spørgsmål:

Bestilling

Kan jeg ændre min ordre?
Hvis vi ikke har pakket din ordre endnu, kan du altid annullere den og bestille på ny igen. Det kan du se ved at logge ind og klikke på "Mine sider". Er status anført som "Modtaget", er det helt i orden at kontakte os for at annullere ordren. Det gøres nemmest med en e-mail, men du kan også ringe til os.


Kan jeg komme og hente min bestilling?
Du kan ikke hente din ordre hos os, men den leveres til den adresse, du har oplyst ved bestilling.


Hvordan betaler jeg for mine varer?
Hos os kan du betale med betalingskort, med direkte betaling, med faktura og på afbetaling. Alle betalingsmåter er laget av Svea Webpay


Hvorfor kan jeg ikke vælge faktura som betalingsmetode?
Det kan skyldes forskellige faktorer. Har du oplyst dit personnummer? Det kræves for at kunne vælge fakturabetaling. Det kan også skyldes, at du ikke er godkendt som kreditværdig, at du bestiller til en adresse, som ikke er din folkeregisteradresse, at ordreværdien er for høj, at du har en forfalden faktura eller at du har ubetalte fakturaer på et for højt beløb.


Hvordan bestiller jeg?
Det nemmeste for dig er at bestille via vores hjemmeside. Her kan du i fred og ro bestemme, hvilke produkter du vil have, og hvordan du vil betale. Hvis du af en eller anden grund ikke kan/vil bestille via vores hjemmeside, kan du også ringe til os med din bestilling. Desværre kan du så ikke vælge at betale via faktura eller konto af sikkerhedsmæssige årsager. Ved telefonbestilling kan du betale med betalingskort eller direkte betaling.


Kan jeg bestille til levering i andre lande?
I øjeblikket leverer vi til Sverige, Norge, Danmark og Finland.

Til toppen af siden

Rabatter

Jeg har en rabatkode. Hvordan bruger jeg den?
Jeg har en rabatkode. Hvordan bruger jeg den?


Jeg har en rabatkupon. Hvordan bruger jeg den?
Mange rabatter, som ydes af leverandørerne, gælder selvfølgelig også hos os og er gyldige, så længe de er gældende "i butikken". Disse rabatkuponer eller gavekort (originaleksemplarer) skal sendes til os sammen med adresseoplysninger og din e-mail-adresse. Når vi har modtaget dem, krediterer vi dig på den seneste bestilling eller anfører beløbet som dit tilgodehavende til næste bestilling. Hvis du har bestilt for nylig, kan du vedhæfte en seddel med dit ordrenummer sammen med øvrige dokumenter, så vi straks kan regulere beløbet.


Jeg har/vil have stempelkort. Gælder de hos jer?
Ja, de fleste stempelkort gælder også hos os, og dem håndterer vi manuelt på vores kontor. Hvis du allerede har et stempelkort, skal du sende det til vores adresse. Så fortsætter vi på det
eksisterende. Hvis du ikke har et stempelkort, kan du kontakte vores kundeservice via e-mail eller telefon for at få et.

Til toppen af siden

Levering

Hvor leverer Animail til?
Vi leverer til hele Danmark, uanset om du bor på landet eller i en by. Til visse mindre steder leverer vi til nærmeste udleveringssted. Kontakt os, hvis du er i tvivl. Så hjælper vi dig.


Hvornår får jeg mine varer?

Vores målsætning er, at du skal have dine varer så hurtigt som muligt, og vi har fastsat en leveringstid på 2-6 dage. Til større steder kan leverancen altså være fremme kun 48 timer efter bestillingen.

I Danmark har vi valgt at sende vores pakker med UPS for at sikre, at vores leveringer går så hurtigt og smidigt som muligt. Det betyder også, at vi sender et sporbart kollinummer til dig via e-mail, når vi har sendt pakken, så du nemt kan se, hvor den befinder sig.
 


Kan I ringe til mig, når I er på vej?
Vi har ikke mulighed for at ringe til alle kunder inden levering. Forventet leveringsdag meddeles dog via e-mail, så du ved, hvornår leverancen forventes at ankomme. Hvis du ikke har mulighed for selv at tage imod pakken, er det i orden at efterlade en fuldmagt, der er synlig for speditøren.

Hvad koster fragten?

Hvis du køber for over DKK 1000 er fragten gratis. For bestillinger op til DKK 999 er fragten DKK 99. Læs mere om vores leveringsbetingelser.


Jeg har oplyst forkert dørkode. Får jeg alligevel mine varer?
Det er meget vigtigt, at du kontrollerer alle dine adresse- og kontaktoplysninger, når du afgiver din ordre. Hvis har oplyst forkert dørkode, er der en risiko for, at pakken går retur. Det indebærer betydeligt forlænget leveringstid.


Jeg har porttelefon eller nøglekort. Kan I så levere?

Vi kan levere i begge disse tilfælde, men husk at oplyse det, når du bestiller. 


Kan jeg få leveret til en anden adresse end min folkeregisteradresse?

Du kan bestille til levering på en valgfri adresse, hvis du vælger at betale med betalingskort. Så skal du oplyse ønsket leveringsadresse, når du går igennem kassetrinet. Hvis du betaler med faktura, kan du desværre kun få leveret til din folkeregisteradresse. Det er bl.a. på grund af risikoen for bedrageri.


Jeg er ikke helt tilfreds med min vare. Hvad gør jeg nu?
Du skal selvfølgelig reklamere over din vare, hvis du ikke er tilfreds. Læs mere om, hvordan du gør i vores købsvilkår: Reklamation


En af varerne i min leverance var ødelagt. Hvad gør jeg nu?
Animail påtager sig risikoen hele vejen frem til kunden. Hvis noget er ødelagt i din leverance, skal du tage et billede af varen (hvor fejlen fremgår) og sende det til os på e-mail. Derefter beslutter vi, hvad der videre sker, og behandler i givet fald din reklamationssag.

Til toppen af siden

Sortiment 

Hvilket foder er bedst?
Desværre kan vi ikke sige, hvilket foder der er bedst, eftersom dyr reagerer forskelligt på forskelligt foder. Det er dog vigtigt at forsikre sig om, at næringsværdierne og energiindhold er tilpasset efter din hunds eller kats behov. Vi har samlet alle varemærker for foderet, som findes i vores sortiment. Dem finder du i den blå bjælke ovenfor under Varemærker. Ellers kan du gå direkte til siderne for Hundefoder og Kattemad, hvor du kan vælge de kriterier, du anser som vigtige for at finde et foder, som passer både dig og dit kæledyr.


Hvad skal jeg gøre ved foderskifte?
Hvis dit nuværende foder fungerer godt og indeholder alt det, din hund eller kat har brug for, skal du undgå at skifte. Ofte indebærer en foderovergang visse problemer – frem for alt med fordøjelsen, men også pelsen kan blive påvirket. Hvis du skifter, så tænk på, at det nye foder ofte skal fases ind over en længere periode for at minimere besvær ved foderskifte. Det kan du tjekke hos leverandøren af det nye fodermærke eller alternativt kontakte vores kundeservice.


Hvor lang er holdbarhed har foder?
Vi synes, det er vigtigt, at holdbarheden er acceptabel, når foderet når frem til dig som kunde. Derfor garanterer vi mindst tre måneders holdbarhed – ellers får du pengene tilbage. Normalt er holdbarheden dog meget længere, da vi har korte liggetider og hyppige leverancer. Desværre varierer datoerne, fordi de sække, som leveres til os, har varierende holdbarhed i de tilfælde, hvor leverandøren ikke har haft fuldt kontrol med sin lagerbeholdning. Vi gør alt for at sikre den længst mulige holdbarhed. Vores lager har en meget dæmpet belysning, og der kommer ingen sol ind. Vi opretholder en meget lav luftfugtighed og en kølig og jævn temperatur.

Opbevar altid foderet køligt, tørt og mørkt. For en åbnet sæk anbefaler vi, at den anvendes inden for maksimalt tre måneder, men helst inden to. Det er for at sikre, at vitaminindholdet bibeholdes. Begræns så vidt muligt foderets kontakt med ilt. Det kan f.eks. gøres med to fodertønder: En stor tønde, som du kun åbner en gang i ugen, hvorfra du fylder en mindre tønde op. Fra denne lille tønde serverer du hundens og kattens daglige portioner. 


Har I smagsprøver?
Vi har desværre ingen smagsprøver at tilbyde, men henviser til de respektive leverandører. Hvis de ikke er mulige at fremskaffe, har vi som regel mindre poser af de fleste fodermærker, som kan bestilles som prøve.


Har I smagsgaranti?

Et flertal af leverandørerne har smagsgaranti. Det betyder, at hvis dit dyr ikke bryder sig om maden, har du mulighed for at levere sækken tilbage og få beløbet refunderet. Mindst 80 % af sækkens indhold skal være tilbage, og du skal påberåbe dig smagsgarantien inden for 30 dage. Læs mere om, hvordan du bærer dig ad, i vores Købsvilkår: Returret og Smagsgaranti.


Har I målebægre?
Vi har desværre ingen målebægre på nuværende tidspunkt.


Har I ferskfoder?
I dag kan vi desværre ikke tilbyde fersk eller frossen foder. Årsagen er, at vi ikke kan levere disse produkter til en rimelig pris og samtidig nå frem, inden foderet begynder at tø op eller bliver fordærvet. 


Kan jeg give et diætfoder til min hund?
Animail sælger alle diætfodertyper, eller dyrlægefoder, som det også kaldes. Dem skal du være ekstra forsigtig med, da de er tænkt som en del af en behandlig og kun bør gives iht. dyrlægens anbefaling.


Der findes et produkt, som jeg gerne vil have, I tilføjer til sortimentet. Kan I det?
Vi gennemser løbende vores sortiment og udvider det hele tiden. Hvis vi mangler en vare, som du kunne tænke dig, at vi tilføjer, kan du sende os en e-mail med dette ønske til os, alternativt skrive det på Facebook.com/Animail.dk. Hvis vi ikke har mulighed for at tilføje det omgående, noterer vi din interesse og undersøger muligheden for at fremskaffe det i fremtiden.

 

Til toppen af siden

For opdrættere

Hvilke rabatter har jeg som opdrætter?

Animail tilbyder de rabatter, som producenterne tilbyder. Disse rabatter forudsætter ofte, at du er medlem af de respektive varemærkers opdrætterklub, og et af grundkravene er et registreret stamnavn. Animails kundeservice hjælper dig gerne med alle detaljer, men du kan også ringe direkte til det respektive mærkes producent. Gå til Opdrætterrabatter for at se hvilke rabatter der er, samt hvilket niveau de ligger på.


Hvor registrerer jeg mig som opdrætter hos jer?
For at registrere dig som opdrætter hos Animail behøver du kun maile/sende pr. post/faxe kopi af dit registreringsbevis samt kopi af dit medlemskort fra den respektive opdrætterklub sammen med en fuldmagt. Gå til Opdrætterinfo for at få en detaljeret beskrivelse.


Jeg kan ikke se mine rabatter på hjemmesiden. Hvad skyldes det?
For at kunne se dine rabatter hos os skal du være registreret som opdrætter på Animail.dk. Hvis du ikke er det, kan du læse mere under Opdrætterinfo. Som opdrætter flyttes du over til en ny kundegruppe med egne priser. Det indebærer, at du skal kunne se de reducerede priser direkte på hjemmesiden. Kan du ikke det, så kontakt venligst vores kundeservice.

Visse rabatter har vi ikke kunnet lægge ind pga. tekniske begrænsninger. Stempelkort er f.eks. ikke lagt ind endnu men administreres efterfølgende manuelt af vores kundeservice.

Til toppen af siden

Øvrige spørgsmål

Er det miljørigtigt at bruge Animail?
Animail benytter sig af postvæsenet som distributør. Det betyder, at der ikke udføres ekstra kørsler hver dag for kun at levere dit foder. Desuden spares jo "din" tur til dyrehandlen.

Kan I sponsorere vores udstilling?
Vi synes, det er fantastisk, at Danmark har et så aktivt foreningsliv for både hunde og katte. At sponsorere en udstilling eller et andet arrangement er dog kun noget vi gør undtagelsesvist, men så gør vi det på den anden side ordentligt og med eget personale til stede. Disse arrangementer bør bookes mindst 6 måneder i forvejen. Tal med vores kundeservice for at komme i kontakt med den ansvarlige.


Kan I sponsorere mit dyr?
Vi synes, det er godt, at du aktiverer din hund eller kat, men desværre arbejder vi ikke med den type
sponsorering.

Får jeg rabat, hvis jeg køber en hel palle?
Animail tilbyder desværre ingen andre rabatter end dem, der fremgår af hjemmesiden.