Købsvilkår

Følgende vilkår er gældende for Animails salg til dig som kunde. Husk, at du accepterer disse vilkår samtidig med, at du afgiver din bestilling, så det er vigtigt, at du læser teksten grundigt. Animail sælger ikke til mindreårige under 18 år uden værges godkendelse. E-mail korrespondance til Animail besvares senest inden for 24 timer på hverdage. Normalt svarer vi dog meget hurtigere.

1. Pris

Samtlige anførte priser er inklusive moms, medmindre andet tydeligt anføres. VI tager forbehold for trykfejl. Der tillægges fragt i overensstemmelse med fragtbetingelserne. Eventuelle betalingsafgifter kan ligeledes tillægges. Der tillægges ingen yderligere skatter eller afgifter.

2. Køb

Ved bestilling er aftalen om køb først gældende, når Animal har bekræftet bestillingen med en ordrebekræftelse via e-mail. Ordrebekræftelsen genereres automatisk af vores database uden manuel overvågning. Ved eventuelle fejl i f.eks. oplyst pris, leveringstid osv. forbeholder vi os ret til efterfølgende at korrigere dette.

3. Forsinket levering

Hvis der opstår leveringsforsinkelse, giver vi dig meddelelse herom via e-mail. Som kunde har du altid ret til at annullere købet ved forsinket levering. Vi gør altid vores bedste for at opfylde din bestilling. Det kan dog ske, at det er umuligt for os at opfylde bestillingen, f.eks. når vores leverandør ikke kan opfylde sin forpligtelse over for os. Eventuel forsinket levering udløser ingen erstatning.

4. Risiko under transport

Vi påtager os transportrisikoen fra vores lager frem til dig (dvs. beskadigede eller bortkomne varer). Du påtager dig selv risikoen ved eventuel returnering til os.

5. Delleverance

Hvis nogle af de varer, du har bestilt, har en betydelig længere leveringstid end de øvrige varer, kan vi i visse tilfælde opdele din bestilling eller annullere et produkt, hvis det er udgået eller det varer længe, inden det igen er på lager. Som kunde skal du aldrig betale mere end den oprindeligt aftalte fragt.

6. Betaling

Betaling med kort sker uden tillæg af gebyr i samarbejde med Svea Ekonomi AB. Svea garanterer, at kundens kortoplysninger kun kan læses af betalings- og banksystemet, og at de opfylder kravene i PCI-DSS. Animail lagrer ingen oplysninger, som stammer fra betalingsoplysninger ved køb med kort. Vi accepterer betaling med VISA og MASTERCARD. Der tillægges ingen ekstra gebyrer ved betaling med kort.

7. Garanti

Garantien er i overensstemmelse med købeloven.

8. Fortrydelsesret og smagsgaranti

Du har ret til at fortryde dit køb inden for 14 dage, efter du har modtaget varen. Det forudsætter, at produktet og emballagen er i ubeskadiget stand, dvs. uåbnet og uden skader. Du må ikke bruge varen eller åbne emballagen. Vi kan arrangere en UPS afhentning af din returvare, det koster DKK 150 uanset vægt/antal kolli. Hvis du ønsker at anvende fortrydelsesretten, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice på kundeservice@animail.dk. Så sørger vi for at sende en fragtlabel til dig. Du kan også vælge selv at frankere emballagen, hvis det er billigere for dig. Husk at det er dig som kunde som står for risikoen ved returnering. Returvaren skal sendes til:

Animail AB
Flygfältsgatan 1
12830 Skarpnäck 

Nogle af vores fodertyper sælges med smagsgaranti. Det indebærer, at hvis hunden eller katten ikke synes om maden, har du mulighed for at returnere sækken og få pengene tilbage. Der skal stadig være mindst 80 % tilbage i sækken, og du skal benytte dig af smagsgarantien maks. 30 dage efter, du har købt varen hos Animail. Vi sender dig en UPS fragtlabel, som du kan fastgøre på emballagen, det koster DKK 150. Smagsgaranti tilbydes af: Acana, Advance, ANF, Carrier, Eukanuba, Fixodida Zx, Four Friends, Glycoflex, High Energy, Hills, Iams, James Wellbeloved, Lone Star, Royal Canin, Nutra Nuggets, Nutra Gold, Oliver's, Orijen, Precept, Profine, Specific, Tello, Purina Pro Plan og Robur. 

Annullerede køb af disse varer refunderes inden for 30 dage regnet fra den dag, vi modtager varen. Kommunikation med kundeservice vedrørende returvarer kan kun ske til adressen nedenfor. Selve varen sendes i overensstemmelse med den modtagne fragtlabel.

9. Reklamation

Animail bruger købelovens reklamationsret. Husk at anmelde korrekt. Gem emballagen til eventuel reklamation over transportskade til postvæsenet. Reklamationer skal anmeldes inden for rimelig tid. Et produkt, som vi anser som fejlekspederet eller beskadiget, bytter vi naturligvis. Sådanne varer kan du returnere fragtfrit i overensstemmelse med de instruktioner, du får af os. Med fragtfrit mener vi returfragt, som er gratis for dig som kunde. Returnering kan kun finde sted med vores fragtsedler. Tvister om, hvorvidt varen er forkert, beskadiget eller fejlekspederet, overlades til Forbruger-klagenævnet.

Annullerede køb under dette punkt refunderes inden for 30 dage regnet fra den dag, vi modtager varen. Kommunikation med kundeservice vedrørende returvarer kan kun ske til adressen nedenfor. Selve varen sendes i overensstemmelse med den modtagne returseddel.

10. Tavshedspligt, sikkerhed og personlige oplysninger

Når du afgiver en bestilling til os, giver du os personlige oplysninger såsom navn, adresse og telefonnummer Samtidig med din registrering og bestilling godkender du, at vi gemmer og anvender dine oplysninger i vores virksomhed for at kunne opfylde vores forpligtelse over for dig. Vi dokumenterer også al kommunikation, vi har med dig, via e-mail for at kunne yde den service, som du forventer af os. Hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev, sender vi dig informationer og produkttilbud via e-mail. Det kan afmeldes på din kundekonto eller ved at kontakte kundeservice.

Ifølge personoplysningsloven har du ret til at få de oplysninger, vi har registreret om dig. Hvis de er forkerte, ufuldstændige eller irrelevante, kan du bede om at få oplysningerne rettet eller slettet. I så fald skal du kontakte os.

Animail bruger også oplysningerne fra kunderegisteret til markedsføringsformål. Ved at acceptere disse vilkår giver kunden sit samtykke til denne anvendelse af sine personlige oplysninger. Kunden kan når som helst tilbagekalde sit samtykke ved at kontakte Animail.

Kunden skal vise stor påpasselighed med brugernavn og adgangskode og må ikke udlevere dem til nogen anden end en person, der er bemyndiget til at afgive bestilling for kundens regning.
Animails kunderegister er konfidentielt. Animail forpligter sig til ikke at videregive oplysninger i registeret til andre end samarbejdspartnere i koncernen eller forud for salg med faktura eller i anden udstrækning end det, der angives ved lov. Hvis kunden udnytter nogle af leverandørernes rabatter, f.eks. til opdrættere eller lignende, videregives der altid oplysninger om det specifikke køb til den pågældende leverandør.

11. Cookies

En cookie er en tekstfil, som sendes fra en webside, f.eks. www.animail.dk, til din computer, hvor den lagres enten i hukommelsen (session cookies) eller som en lille tekstfil (textbaserede cookies). Cookies bruges bl.a. til at gemme log ind-oplysninger og din kundevogn, når du surfer rundt hos os. Hvis din browser er indstillet til ikke at acceptere cookies, har du ikke mulighed for at afgive nogen bestilling hos os. Det er nemt at ændre dette under indstillinger i din browser. Bemærk, at vi ikke bruger cookies for at gemme personlige oplysninger om dig. 

 

Senest ændret 16-06-2014 © Animail.